En tanke til de danske soldater!

I dag er det d. 5. september og dermed Soldaternes flagdag. Det er der sikker mange der ikke ved, men jeg personligt synes det er en vigtig dag.

Af en eller anden grund, er det et emne der rammer noget i mig. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor. Jeg kan huske den dag min mand og jeg sad i sofaen og så nyhederne, hvor de meddelte, at Danmark nu sendte deres styrker i krig. Jeg kan huske meldingen om de første faldne soldater ( 6. marts 2002: Den 26-årige oversergent Thomas Kruse Butzkowsky og de to overkonstabler, den 35-årige Kim Carlsen og 26-årige Brian Juul Nørlev Andersen, alle Ingeniørregimentet, bliver dræbt under et forsøg på at desarmere et gammelt sovjetisk jord til luft-missil i Afghanistans hoved stad, Kabul) og den mærkelige følelse i maven når man ser billeder af så unge mennesker der pludelig har mistet livet. Jeg kan huske den påskefrokost hvor en ven for første gang fortalte mig, om nogle af de oplevelser han lige havde været i gennem, da han kort forinden havde været udsendt. Det var nok først dér det rigtigt gik op for mig, hvor meget disse soldater oplever. Og stik mod hvad den "almindelige" dansker går og tror, så kommer ca. 95 % af alle de udsendte altså hjem og fortsætter en ganske almindeligt liv (Fra en artikel i B.T, men ret mig gerne hvis det er forkert). Men de 5 % som af en helt særlig grund skal kæmpe lidt ekstra, synes jeg fortjener det bedste de kan få. Jeg har købt to armbånd "From Soldier To Soldier", hvor en lille del af det indtjente går til støtte til de danske soldater og deres pårørende.

Jeg går med dem hver dag. Også selvom jeg er i kjole på vej til fest. Det er nogle af de smykker der betyder meget for mig og noget ekstra særligt ved dem er, at de ofte giver anledning til debat. For hvis jeg støtter vores danske soldater, så støtter jeg jo også krigen.... NEJ!!! Eller, det er ikke et nej til om jeg støtter krigen eller ej. Men et klokkeklart nej til at de to ting har noget med hinanden at gøre! Om Danmark gik i krig af de rigtige grunde, det ved jeg ikke! Men jeg ved, at der er folk derude der kæmper, både de udsendte, men så sandelig også deres kæreste, søskende, mor, far og venner. Og det er DEM jeg støtter. Det er DEM jeg sender elle mine kærligste tanker til og hvorfor ikke bruge netop denne dag til at ære de mennesker der kæmper i verdens konfliktområder. En dag hvor vi kan sende dem en stor tak for deres utrolige indsats og en dag, hvor vi mindes dem, som betalte den dyreste pris!

Det vil jeg ihvertfald gøre!

Sender en meget speciel tanke til dig der snart skal udsendes og til dig søde, der skal vente derhjemme. I er to helt fantastiske mennesker!

I mit sidste blogindlæg skrev jeg om efteråret som stille og roligt er på vej, men i dag er der det skønneste lune solskin og alle børnene er ude og lege. Skønt! 

Mens manden arbejder startede børnene og jeg dagen med en kop kaffe hos svigermor. De havde lige spist hver en god portion havregrød hjemmefra, men når børnene er hos farmor bliver de altid mega sultne og kan ligne nogen der ikke har fået mad i 14 dage. Derfor er det jo rigtig heldigt, at farmor så lige kan diske op med franskbrød og kakao... Vi hyggede et par timer og lillebror fik set de traktorer han skulle (han er lige blevet 1 år og de første tre ord han kunne sige var : Far, Hej, Traktor.... hmmm, han bliver nok ikke frisør alligevel, som jeg inderligt håbede :o) ).

Hjemme med maverne fyldte af franskbrød og andet godt, fik børnene deres egen sparegris som de skulle male.

Efter en tur i ovnen så de sådan ud(altså sparegrisen-ikke børnene). Så nu har jeg skyhøje forventninger til, at børnene putter hver enkelt af deres mønter i deres nye sparegrise, som de små velopdragne englebørn de jo er... hmmm... Yeeeah right... måske jeg bare skulle lægge de første mønter i selv, og håbe de formerer sig :o)

Nu smutter jeg i haven til de andre og nyder en skøn efterårsdag med duften af nyslået græs og modne frugter på havens træer.

God weekend til alle!

Efteråret er her...!

Det er blevet efterår, og selvfølgelig håber vi på dragevejr for børnenes skyld.

Jeg tror de fleste er enige med mig i, at vi ikke har haft den dejlige varme sommer som vi kunne ønske os. Der har for vores vedkommende ikke været mange, varme og lyse aftener ude, med plaid over benene og vinen i hånden. Vi har kun tændt op i grillen 4 gange tror jeg, og det er jo alt alt for lidt! Vi har specielt manglet de daglige badeture ved stranden, ganske enkelt fordi, at temperaturen har været for lav og blæsten for voldsom. ØV for en sommer.

Men men men, nu står efteråret for døren. En helt fantastisk årstid, synes jeg. Så lad os glemme alt om at brokke os over sommeren der er gået og i stedet se frem til et efterår, med levende lys i en mørk tid. Lad os se frem til efteråret, hvor vi kan tage en tur i biografen eller på museum, tage en tur i skoven og komme hjem til boller og varm kakao. Eller måske en god dag med børnene i køkkenet, hvor vi får produceret lækre ting til madpakken, som kan fryses ned og tages op når madpakken trænger til en boost.

Jeg glæder mig til en dag på Grønnegård, hvor vi fylder trækasserne med lækre friske æbler og lige køber et par ltr. æblemost med hjem. Jeg glæder mig til efterårsferien, hvor vi ikke skal noget i år, men bare være hjemme og rende rundt i nattøj hele dagen, mens huset er lidt mere rodet af legetøj end ellers. Jeg glæder mig til børnenes fødselsdage skal holdes og se hvor stolte og glade de er, når venner og veninder kommer til fødselsdagsfest. Jeg glæder mig til vi skal lave store bunker af visne blade. Jeg glæder mig til jagtsæsonen begynder og til at se hvordan mændene bliver endnu mere mænd. Jeg glæder mig til den føste sne daler langsomt ned. Jeg glæder mig....

Jeg vil ihvertfald nyde det tidlige efterår, som er stille og roligt på vej...!