Forandringens vinde blæser. Nogle bygger læhegn-andre bygger vindmøller.
Netop hjemvendt fra det jydske efter et par mega spændende dage i Herning. Min mand og jeg har
optimeret vores viden ved den årlige kongres, som bliver afholdt af VSP (Videncenter for svineproduktion). Det har været et par spændende dage, hvor en masse viden skulle puttes på plads. De foredrag vi var til sammen, blev diskuteret, vendt og drejet. De foredrag vi gik til hver i sær, skulle vi selvfølgelig prøve at overgive til den anden på mest optimale vis. To dage med foredrag... det er rigtig meget viden, som man skal forholde sig til, sortere i og derved finde ud af, hvilke råd man kan tage med hjem og bruge i den daglige drift. Som jeg kort var inde på i et forrige indlæg, så er jeg jo ikke længere hjemmegående, men er startet i stalden. Jeg lærer tingene stille og roligt og jo mere der sætter sig fast, des mere spændende bliver det. Derfor er jeg også gået ind i det med hud og hår. Jeg er blevet selvstuderende :o) Jeg læser og læser, spørger og spørger og læser og læser. Hvis jeg skal arbejde i faget, så skal der også kunne ses nogle resultater, for ellers gider jeg ikke. Jeg vil være god. Jeg vil være rigitg god, og det kræver arbejde (og en masse tålmodighed fra kolleger, så TAK for det). Derfor har jeg fået en masse ud af at årets kongres, for der var en masse viden, som jeg nu kan tage med hjem og bruge i det daglige arbejde. Herhjemme har snakken de sidste dage narurligvis handlet om svin, optimering, økonomi, fremtid, håb, drømme, svinenotering, kornpriser osv. osv. Det har været et par hektiske dage.I går var vi alle herhjemme trætte og halvdelen af os havde hovedpine. Børnene har været hos deres bedsteforældre og de har sikkert brugt alt deres energi på at nyde forkælelsen med hele TO overnatninger og ekstra opmærksomhed. Resultatet blev at vi alle seks gik i seng kl. 19.15 i går :o)
fredag den 28. oktober 2011
lørdag den 22. oktober 2011
Gamle venner vs. nye venner
Der er for mig stor forskel på de venner jeg havde da jeg gik i folkeskolen og de venner jeg har i dag. Når jeg tænker rigtigt over det, så er der faktisk ingen af de venner jeg havde dengang, som jeg mødes med nu. Og det gør jo overhovedet ingenting. For venskaber er jo noget helt specielt. Noget der udvikler sig langsomt og bliver stærkere og stærkere. Mange venner mister man kontakten til, fordi man enten bor for langt væk fra hinanden, glider i forskellige retninger og måske bare lever forskellige liv. For mig er det helt naturligt at man har forskellige venner alt efter hvor man er i livet. Skoleveninderne i folkeskolen, venner fra gymnasietiden, studiekammeraterne man lærer at kende under sin uddannelse, dem man møder når man dyrker sport, mødrene i mødregruppen osv. Når man så når lidt længere ind i voksenlivet, så begyunder "de rigtige" venner at blive indkredset. De venner som man forhåbentlig skal følges med resten af livet. For mit vedkommende kan jeg mærke at dette langsomt er ved at ske.
Vi har boet på Lolland "alene" i mange år, fordi mange af vores venner var i gang med uddannelse i storbyerne rundt omkring. Vi kunne kun ses i weekenderne og savnede hinandens selskab. Men sådan er det heldigvis ikke længere. Nu kan vi mødes med venner lørdag aften til noget lækkert mad og rødvin eller en søndag eftermiddag over en kop kaffe, uden at skulle planlægge det flere uger i forvejen. Det at vi bare kan mødes sådan når vi får tid, gør det meget mere afslappet og jeg eeeelsker det! Man lærer selvfølgelig også hinanden at kende på en helt anden måde, når man er sammen hjemme i afslappet stemning og børnene også bare hygger sammen. Personligt har jeg også fået et meget tættere forhold til veninderne og det er skønt at vide, at vi har hinanden når man en gang i mellem lige har brug for at tømme hovedet for raserier :-) Specielt én veninde, som var på besøg i går, betyder noget helt specielt for mig. Faktisk er hun nok den veninde jeg har kendt kortest tid og alligevel er hun nok den som allerede kender flere områder af mig end de fleste. Hvorfor...? Fordi vi er meget meget ærlige når vi er sammen. Vi har ingen facader der bliver sat op og peger ikke fingre af hinanden. Vi accepterer hinanden og har fra starten aftalt, at når vi mødes, med eller uden mand og børn, så skal det ikke gå op i om vores hjem nu ligner BO BEDREs, om vi har det helt rigtige tøj på, om børnene nu opfører sig som de bør osv osv. Det lyder banalt, men jeg tror helt sikkert at de fleste mennesker gør huset ekstra rent, finder de pæne tallerkener frem og meget mere, når der kommer nogen på besøg....det er nok bare de færreste der tør indrømme det!
Kontrasten til en dejlig dag med en god fortrolig veninde, var benhård, da jeg om aftenen skulle til klassefest og møde de "gamle" venner fra folkeskolen. Man blev jo bombet tilbage på meget kort tid :-) Det var super sjovt at snakke med dem igen (de få der gad deltage! Er Lolland virkelig SÅ skræmmende???), og det var lidt af en øjenåbner, at de fleste faktisk var præcis som dengang. Selvom det efterhånden er mange år siden vi har været sammen og på trods af den meget forskellige livserfaring, så kunne man mærke varmen, som var den samme som dengang.
Venner kommer og går. Nogle venskaber er flygtige og andre er for evigt, men jeg ved, at jeg ikke har en eneste ven, som jeg ville være foruden!
Vi har boet på Lolland "alene" i mange år, fordi mange af vores venner var i gang med uddannelse i storbyerne rundt omkring. Vi kunne kun ses i weekenderne og savnede hinandens selskab. Men sådan er det heldigvis ikke længere. Nu kan vi mødes med venner lørdag aften til noget lækkert mad og rødvin eller en søndag eftermiddag over en kop kaffe, uden at skulle planlægge det flere uger i forvejen. Det at vi bare kan mødes sådan når vi får tid, gør det meget mere afslappet og jeg eeeelsker det! Man lærer selvfølgelig også hinanden at kende på en helt anden måde, når man er sammen hjemme i afslappet stemning og børnene også bare hygger sammen. Personligt har jeg også fået et meget tættere forhold til veninderne og det er skønt at vide, at vi har hinanden når man en gang i mellem lige har brug for at tømme hovedet for raserier :-) Specielt én veninde, som var på besøg i går, betyder noget helt specielt for mig. Faktisk er hun nok den veninde jeg har kendt kortest tid og alligevel er hun nok den som allerede kender flere områder af mig end de fleste. Hvorfor...? Fordi vi er meget meget ærlige når vi er sammen. Vi har ingen facader der bliver sat op og peger ikke fingre af hinanden. Vi accepterer hinanden og har fra starten aftalt, at når vi mødes, med eller uden mand og børn, så skal det ikke gå op i om vores hjem nu ligner BO BEDREs, om vi har det helt rigtige tøj på, om børnene nu opfører sig som de bør osv osv. Det lyder banalt, men jeg tror helt sikkert at de fleste mennesker gør huset ekstra rent, finder de pæne tallerkener frem og meget mere, når der kommer nogen på besøg....det er nok bare de færreste der tør indrømme det!
Kontrasten til en dejlig dag med en god fortrolig veninde, var benhård, da jeg om aftenen skulle til klassefest og møde de "gamle" venner fra folkeskolen. Man blev jo bombet tilbage på meget kort tid :-) Det var super sjovt at snakke med dem igen (de få der gad deltage! Er Lolland virkelig SÅ skræmmende???), og det var lidt af en øjenåbner, at de fleste faktisk var præcis som dengang. Selvom det efterhånden er mange år siden vi har været sammen og på trods af den meget forskellige livserfaring, så kunne man mærke varmen, som var den samme som dengang.
Venner kommer og går. Nogle venskaber er flygtige og andre er for evigt, men jeg ved, at jeg ikke har en eneste ven, som jeg ville være foruden!
mandag den 17. oktober 2011
Bør man dele sine opskrifter????
JA DA! Vi kan da lige så godt hjælpe hinanden :-)
Der er efterhånden mange der har spurgt efter opskriften på mine chokoladecupcakes med chokofrosting, så nu må det være på tide at dele den. Jeg mener at jeg har fundet opskriften på nettet engang, men jeg kan desværre hverken huske hvor eller hvornår. Jeg har prøvet forskellige slags chokofrosting, men denne her synes jeg altså er bedst. Den har en god smag af chokolade og er super nem at lave.
Her kommer opskriften, så nu er det bare i gang med at bage for jeg lover at de bringer lykke :-)
Opskrift på chokolade cupcakes (12 stk):
100 g mel
20 g usødet kakao
140 g sukker
1 ½ tsk. bagepulver
lidt salt
40 g blødt smør
1,2 dl letmælk
1 æg
1 tsk. vaniljesukker
50 g hakket mørk chokolade 70%
Pisk mælk, æg og vaniljesukker sammen i en anden skål og bland de to skåles indhold sammen. Pisk til en glat konsistens opnås. Vend den hakkede chokolade i dejen.
Put papirsforme i en metalmuffinsform og fyld formene 2/3 op til kanten. Bag 20 – 25 minutter og lad cupcakes afkøle inden frostingen smøres på.
Chokolade frosting:
300 g flormelis
100 g blødt smør (ikke margarine)
0,4 dl letmælk
50 g smeltet mørk chokolade 70%
Smelt chokoladen til frostingen og lad den køle af, den skal være stuetemperatur inden den røres med de øvrige ingredienser.
Pisk flormelis og smør og tilsæt mælken.
Pisk den smeltede chokolade i – jo længere frostingen piskes, dets lettere bliver den.
Disse bagte jeg til Skt. Hans.
God fornøjelse :o)
Der er efterhånden mange der har spurgt efter opskriften på mine chokoladecupcakes med chokofrosting, så nu må det være på tide at dele den. Jeg mener at jeg har fundet opskriften på nettet engang, men jeg kan desværre hverken huske hvor eller hvornår. Jeg har prøvet forskellige slags chokofrosting, men denne her synes jeg altså er bedst. Den har en god smag af chokolade og er super nem at lave.
Her kommer opskriften, så nu er det bare i gang med at bage for jeg lover at de bringer lykke :-)
Opskrift på chokolade cupcakes (12 stk):
100 g mel
20 g usødet kakao
140 g sukker
1 ½ tsk. bagepulver
lidt salt
40 g blødt smør
1,2 dl letmælk
1 æg
1 tsk. vaniljesukker
50 g hakket mørk chokolade 70%
Pisk mælk, æg og vaniljesukker sammen i en anden skål og bland de to skåles indhold sammen. Pisk til en glat konsistens opnås. Vend den hakkede chokolade i dejen.
Put papirsforme i en metalmuffinsform og fyld formene 2/3 op til kanten. Bag 20 – 25 minutter og lad cupcakes afkøle inden frostingen smøres på.
Chokolade frosting:
300 g flormelis
100 g blødt smør (ikke margarine)
0,4 dl letmælk
50 g smeltet mørk chokolade 70%
Smelt chokoladen til frostingen og lad den køle af, den skal være stuetemperatur inden den røres med de øvrige ingredienser.
Pisk flormelis og smør og tilsæt mælken.
Pisk den smeltede chokolade i – jo længere frostingen piskes, dets lettere bliver den.
Disse bagte jeg til Skt. Hans.
God fornøjelse :o)
tirsdag den 11. oktober 2011
Forandring fryder..... eller gør det?
FORANDRIG FRYDER... eller gør det?
Ja i morgen er det så 1 måned og 1 uge siden sidste blogindlæg... hvorfor...? Ret simpelt faktisk: jeg har overhoved ikke haft overskud til at skrive i den seneste tid. Det har været et efterår der har haft en masse forandring med sig. Vores pige der er startet i skole i år er efterhånden ved at være faldet godt til som skolepige. Èn mere i skole betyder en hulens masse mere information, en del flere legeaftaler osv. Oven i det, har vi så taget en beslutning om, at jeg skal droppe livet som hjemmegående mor og i stedet skal jeg til at være i stalden på fuldtid (jaja, altså sådan næææææsten fuldtid ;-) )Det vil sige, at alle de ting som jeg normalt plejer at gøre i løbet af dagen, pludselig skal laves om eftermiddagen og om aftenen. Og en væsentlig ændrig er, at når jeg henter børnene fra SFO og de står og hopper mens de overivrige spørger "Moar, må jeg ikke godt få X med hjem i dag?, ja så kan jeg svare, "nej desværre skat, det passer ikke så godt i dag". Og det er altså noget helt andet end "Jo selvfølgelig, smut i ned og hent jeres ting, så krydser jeg jer af". Hvor de før ofte kom hjem til nybagte boller eller franskbrød, ja så er det nu Kohbergs grovboller de må sætte tænderne i. Børnene bliver hentet sent og vi kommer hjem til et hus der mildest talt ligner..tja, en travl børnefamilies. Idylen er væk og er blevet erstattet af institutionsbørn og to travle forældre. Det lyder grimt ik...!? Men det er det faktisk slet ikke. Det ER en kæmpe ændring og det ER hårdt at ændre livsstil så radikalt som vi er ved at gøre, men jeg nyder faktisk hver en time på mit nye job. Jeg nyder at lære en masse nyt og synes det er vildt fedt at se når ens arbejde giver resultater. Jeg bliver sindsyg irriteret og frusteret når der er noget jeg ikke forstår, men falder lige så hurtigt ned igen når jeg får at vide "du skal nok lære det, vi kunne jo heller ikke det hele i starten".Jeg glæder mig til den tid kommer :-) Det giver en ny energi, på trods af at jeg godt kan mærke det fysisk hårde arbejde udfordrer min krop.
Institutionsbørn......Institutionsbørn......Institutionsbørn... det er et grimt ord. Jeg hader det! Jeg har virkelig forsvaret, at mine børn aldrig skal være SÅ meget i institution. Så det er klart, at med alle disse ændringer herhjemme, så er det klart det værste, at de er i børnehave/skole/dagpleje fra kl. 7.30-15.30. Selvfølgelig er det ikke sådan hver eneste dag, men jeg synes det er frygtelig mange timer. Derfor går vi med tanken om at få hjælp på hjemmefronten. Vi overvejede en Au Pair, men så skal vi bygge en hel 1. sal om hvis der skal blive plads til hende og det synes vi er lidt for meget. I øjeblikket tumler vi med tanken om at få en ung pige i huset. En ung ansvarlig sød pige, som kan hente børnene om eftermiddagen nogle af ugens dage og de andre dage lige tage det værste støv herhjemme. Det ville gøre en kæmpe forskel og jeg tror det er en god investering på længere sigt (det tager mig lidt over en time at hente børn om eftermiddagen, så på en uge, er der da lidt timer at spare). Nu må vi se hvad der sker. EN ting er ihvertfald sikkert.... der sker en masse forandringer i øjeblikket :-)
Ja i morgen er det så 1 måned og 1 uge siden sidste blogindlæg... hvorfor...? Ret simpelt faktisk: jeg har overhoved ikke haft overskud til at skrive i den seneste tid. Det har været et efterår der har haft en masse forandring med sig. Vores pige der er startet i skole i år er efterhånden ved at være faldet godt til som skolepige. Èn mere i skole betyder en hulens masse mere information, en del flere legeaftaler osv. Oven i det, har vi så taget en beslutning om, at jeg skal droppe livet som hjemmegående mor og i stedet skal jeg til at være i stalden på fuldtid (jaja, altså sådan næææææsten fuldtid ;-) )Det vil sige, at alle de ting som jeg normalt plejer at gøre i løbet af dagen, pludselig skal laves om eftermiddagen og om aftenen. Og en væsentlig ændrig er, at når jeg henter børnene fra SFO og de står og hopper mens de overivrige spørger "Moar, må jeg ikke godt få X med hjem i dag?, ja så kan jeg svare, "nej desværre skat, det passer ikke så godt i dag". Og det er altså noget helt andet end "Jo selvfølgelig, smut i ned og hent jeres ting, så krydser jeg jer af". Hvor de før ofte kom hjem til nybagte boller eller franskbrød, ja så er det nu Kohbergs grovboller de må sætte tænderne i. Børnene bliver hentet sent og vi kommer hjem til et hus der mildest talt ligner..tja, en travl børnefamilies. Idylen er væk og er blevet erstattet af institutionsbørn og to travle forældre. Det lyder grimt ik...!? Men det er det faktisk slet ikke. Det ER en kæmpe ændring og det ER hårdt at ændre livsstil så radikalt som vi er ved at gøre, men jeg nyder faktisk hver en time på mit nye job. Jeg nyder at lære en masse nyt og synes det er vildt fedt at se når ens arbejde giver resultater. Jeg bliver sindsyg irriteret og frusteret når der er noget jeg ikke forstår, men falder lige så hurtigt ned igen når jeg får at vide "du skal nok lære det, vi kunne jo heller ikke det hele i starten".Jeg glæder mig til den tid kommer :-) Det giver en ny energi, på trods af at jeg godt kan mærke det fysisk hårde arbejde udfordrer min krop.
Institutionsbørn......Institutionsbørn......Institutionsbørn... det er et grimt ord. Jeg hader det! Jeg har virkelig forsvaret, at mine børn aldrig skal være SÅ meget i institution. Så det er klart, at med alle disse ændringer herhjemme, så er det klart det værste, at de er i børnehave/skole/dagpleje fra kl. 7.30-15.30. Selvfølgelig er det ikke sådan hver eneste dag, men jeg synes det er frygtelig mange timer. Derfor går vi med tanken om at få hjælp på hjemmefronten. Vi overvejede en Au Pair, men så skal vi bygge en hel 1. sal om hvis der skal blive plads til hende og det synes vi er lidt for meget. I øjeblikket tumler vi med tanken om at få en ung pige i huset. En ung ansvarlig sød pige, som kan hente børnene om eftermiddagen nogle af ugens dage og de andre dage lige tage det værste støv herhjemme. Det ville gøre en kæmpe forskel og jeg tror det er en god investering på længere sigt (det tager mig lidt over en time at hente børn om eftermiddagen, så på en uge, er der da lidt timer at spare). Nu må vi se hvad der sker. EN ting er ihvertfald sikkert.... der sker en masse forandringer i øjeblikket :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)