lørdag den 28. januar 2012

Kontraster der vil noget!

I går var vi til fest hos nogle venner i København. Deres lejlighed er beliggende i det prisbelønnede V-huset i Ørestad – et unikt og arkitektonisk flot byggeri præget af leg med lys, former og vinkler. Disse lejligheder har store vinduespartier til to sider, så man kan se lige gennem boligen. Kort sagt så er der vinduer der hvor arkitekter for 20 år siden tegnede en mur :0) Det er en lidt underlig følelse at stå i sådan en lejlighed. Udefra minder de om et dukkehus og man kan godt have følelsen af at være lidt overvåget. På den anden side, så er der også noget meget specielt over, at få hele byen og på sin vis også himlen ind i stuen. Det går på en eller anden måde meget godt i spænd med det lidt travle storbysliv.

I løbet af natten trodsede jeg min milde højdeskræk og bevægede mig ud på den lille trekantede altan. Sikke en udsigt der fra 9. sal...! I et kort øjeblik glemte jeg den bidende vinterfrost der ellers hurtigt havde fået taget i mig.
 
Stilheden, lysene, og den kolde vinterhimmel fik mig et øjeblik til at være i nuet. Jeg sugede alle indtrykkene til mig, for hold nu op hvor er det bare anderledes at stå dér på en altan i storbyen, sammenlignet med at stå på terrassen derhjemme, hvor pløjemarker, vindmøller og digets afgrænsning er horisonten.
 
Jeg elsker at være i København. Der er bare et eller andet fængende ved den by. Livsstilen er så langt væk fra den livsstil som vi fører i øjeblikket, men så tæt på den livsstil som jeg engang drømte om. Godt vi har nogle venner der engang i mellem kan hive os lidt væk fra den daglige trommerum og ud og opleve en anden verden, bare en gang i mellem. Jeg bliver let fascineret af de af vores venner som lever "det travle liv". De fleste har læst i mange år, fået en god uddannelse og efterfølgende nogle fede jobs. Det sjove er, at nogle af de venner ind i mellem bliver fascineret af det liv VI lever. Mon ikke det netop er det der sker når modsætninger mødes. Vi har så forskellige liv, men har hver i sær det vi vil have. Fantastisk ik!? Jeg kunne ikke bo i storbyen i dag, men jeg nyder hvert øjeblik jeg tilbringer derinde.

Vi har kun været væk fra familielivet et døgns tid inden vi lander i indkørslen derhjemme igen. Da vi kommer hjem, tømmer vi bilen for div. ting. Børnene vil gerne bede om kage, så efter 20 minuter hjemme er chokoladekagen rørt sammen og i ovnen, opvaskemaskinen er tømt og fyldt igen(!!!) og bonderøven her er trukket i de dejligste slappe af-joggingbukser :0)
Lige nu sidder jeg hjemme i sofaen med børnene rundt om mig og ser børne MGP. Virkelig dårligt underholdning, men børnene synes det er max hyggeligt med MGP og nybagt kage, så nu vil jeg lukke laptoppen, læne mig tilbage og putte mig under børnenes dyner....
 
Ude er godt, men hjemme er nu engang bedst :0)

mandag den 2. januar 2012

Uuuh, hvor jeg nyder denne dag! De sidste spor af julen er ved at være væk og jeg må indrømme, at jeg glæder mig til at hverdagen stille og roligt kommer tilbage. Juletræet er afpyntet og det nøgne grantræ skal bare bæres ud og så er det for alvor slut med både jul og nytår.



Jeg sidder og nyder at se børnene lege med deres kammerater som er på besøg, mens den nybagte chokoladekage er ved at blive kølig nok til den kan spises. Af børnene altså, for et lille væddemål står i vejen for at jeg kan spise den i denne måned :-)


En ganske almindelig børnechokoladekage uden så mange dikkedarer :-)

Og børnene kan lide den :)



Jeg synes det er fantastisk at have en hel dag herhjemme hvor vi ikke skal noget og jeg er så småt ved at få styr på huset efter nytårsfesten. Ja, altså, nytårsfest er måske så meget sagt. Vi skulle arbejde til nytår og valgte derfor at fejre nytår hjemme. Jeg havde købt 1500 knaldperler til børnene og så de der flasker med en snor i enden som man så skal hive i. Tror der var omkring 100 stykker. Det hele blev fyret af inden vi havde spist færdig og huset så værre ud end sidste år hvor vi var en 14 stykker.... Men børnene hyggede sig :-)

Nu vil jeg nappe en kop kaffe inden jeg bærer grantræet ud.

søndag den 1. januar 2012

Jul med jul på... men hvor er juleglæden?

Jeg kunne jo med rette starte med at ønske jer alle et rigtig godt nytår! Jeg håber, at I alle har haft en rigtig dejlig jul og er kommet godt ind i det nye år.

December måned har bestået af en del aftaler og gøremål for vores vedkommende. Børnenes legegrupper, private legeaftaler, julemanden der tænder det store juletræ på det lokale torv, Coca cola-bilerne med alt deres smukke lys som gæster byen, juleklippeklisterdag og juleafslutning med skolen, Lucia, julefrokoster i børnehøjde, julefrokoster for voksne, jagter, børnefødselsdag, besøge venner, julebagedag osv. For ikke at tale om de praktiske ting der vedrører julen. Købe gaver, skaffe ting i skoven til juledekorationer, lave de der juledekorationer, pynte op, have nissedukker med hjem fra skole og børnehave, skaffe juletræ, huske at købe nissegaver, huske værtindegaver, lave konfekt, lave nisseløjer som at farve mælken blå, osv. osv.
Hvis ikke hele denne liste kan tage juleglæden fra en, så ved jeg ikke hvad den så kan.

Se, i år har været en smule anderledes hjemme hos os end de forgangne år. Vi er nemlig droppet ud af juleracet! Dette betyder naturligvis ikke, at vi ikke fejrer jul eller at vi ikke nyder julen! Selvfølgelig gør vi det. Jeg er bare kommet til den konklusion, at hele december efterhånden består af velmenende voksne der prøver at gejle børnene så meget op, at de til sidst når en klimaks, hvor selv de mest erfarne og juleglade forældre synes det er for meget!

Der er nisser i børnehaven som skal med børnene hjem, der er julemanden som kommer til byen, der er nisser i tv, der er drillesyge nisser i skolen, derhjemme og i børnehaven. Og så er der forældre der ikke kan forstå, at børnene ikke kan/tør sove når de skal i seng! Næsten hver eneste dag bliver forventningsfulde børn spurgt, om de ikke glææææer sig til juleaften og til ALLE gaverne de skal have....! Der er bare lige dét, at når forventningens glæde nu engang er den største, så kan det kappe over for selv den sødeste lille velopdragne pige eller dreng. Tålmodigheden slipper op og juleaften skal pakkerne åbnes NU og den næste og den næste og den næste. Ofte sker det, at de samme, før så velmenende voksne, synes det bliver for meget og beder børnene om at slappe lidt af og kan komme med ytringer som "børn er da også blevet så forvente og de sætter slet ikke pris på noget mere".

Én aften og så er det hele overstået. Jojo, så kommer selvfølgelig 1. og 2. juledag, men i børnehøjde er det juleaften der tæller. Juleaften vi tæller ned til og taler om hele tiden. Se, hele dette race siger vi nej til nu. Hvorfor skal vi absolut gejle julen op til noget den slet ikke er? Hvorfor skal vi leve i denne illusion hele december måned? Ikke kun i børnehøjde, men så sandelig også fra et voksent synspunkt. Vi kender det jo godt selv. Når vi tænker på december, handler tankerne om, at vi rigtig skal hygge. Ummmm, vi skal have tid til det hele. Vi skal gå lange ture, sidde ved brændeovnen med de tykke sokker og drikke en kop varm kakao. Vi skal lave bagedage, hvor vi fylder kagedåserne til de gæster der måtte komme forbi og i disse drømme har vi langt mere tid og overskud end vi plejer. Vi glemmer nemlig noget vigtigt; at de daglige gøremål som job, vasketøj, handle ind, rengøring osv. ikke laver sig selv selvom deter december. Så alt det andet hyggelige skal vi altså finde tid til i vores fritid. En fritid, der i forvejen er sparsom i en travl hverdag. Hvor mange kan ikke nikke genkendende til den lille følelse af skuffelse, der dukker op når "det hele" er overstået. Julegaverne blev købt i sidste øjeblik og kagerne er købt, fordi overskuddet ikke var til at bage dem selv. Hvordan i al verden skal vi nå alle ting på kun tre uger og så stadig synes det hele er hyggeligt og afslappet... for det ER jo kun 24 dage vi har til det hele.

Vi herhjemme har i år sat forventningerne ned. Det er klart, at når der er børn i huset, så er der selvfølgelig arrangementer (i fx institutionerne), som man er nødt til at deltage i, men vi har begrænset det så meget som vi kunne. Vi har lavet dekorationer, men flere dage inde i december og endda af granrester, som en ven ikke skulle bruge. Vi har bagt vaniljekranse og kogt klejner med mormor og faster, en dag hvor manden, morfar og onklen alligevel havde taget bilen på jagt og efterladt os derhjemme :-)
December og julen er en endnu skønnere måned når man giver sig tid til at hygge og være sammen med dem man holder af, uden at man skal følge en snorlige linje og blive stresset over at skulle nå det hele.

Min pointe med dette lange indlæg er blot, at vi nogle gange burde stoppe op og se på hvorfor vi gør de ting vi gør og om det er for vores egen skyld eller om vi i virkeligheden gør det for andres.... Måske kunne en del af nytårsfortsættet være, at sænke tempoet, så man kun gør de ting der føles rigtigt, når man mærker efter i maven :-)

Mere om nytårsfortsæt i næste indlæg ;-)

Godt nytår alle sammen! (lidt billeder nedenfor)


Bagedag i nattøj (f.v. Carl Johan, faster, Sigrid, Caya, Hannah)

Sigrid klippeklister mens mormor og Carl Johan er ved at lave vaniljekranse

Caya former vaniliekranse
Vaniliekransene er klar til bagning


Juledekorationen, lavet af rester og hvad jeg lige havde på loftet









Nisserne er taget ned og pakket væk til det glædelige gensyn om blot 11 måneder :-)