fredag den 30. november 2012

Julepynt er bare pynt. Eller er det?

Så blev det jul. Eller ihvertfald meget tæt på. For mig starter julen 1. december og det er en klar regel hos os, at der SKAL være pyntet op d. 1 december. Jeg må nok indrømme, at det ville blive lidt presset, hvis vi skulle nå det i år. Jeg var ude og træne til kl. 20.00 i går hvorefter jeg hentede Hannah og nogle veninder fra klassefest. Da vi kom hjem hentede vi kasserne med julepynt ned fra loftet og kl. 23.00 konstaterede jeg med et tilfreds smil, at vi igen i år, nåede at pynte op inden 1. december :0)

Julen er, for mange af os, forbundet med et hav af traditioner. Sådan er det og sådan bør det også være. Det hører sig ligesom til. Jeg får hver måden boligmagasinet BO BEDRE ind af døren og falder her i december i svime over deres juletema, som er fyldt med de smukkeste dekorationer og det dejligste julepynt. Det der er det sjove er bare, at deres julepynt er enormt smukt og giver den "rette" stemning af jul og hygge, men er det sådan vi selv ville pynte op? Nej, det er det ikke hos os. For hvor skulle vi gøre af alle de juleting, som betyder noget for os. Alt det julepynt vi har samlet sammen gennem årerne, hvor der til hvert lille stykke, knytter sig en erindring eller en historie, skulle vi bare smide det ud? Nej, vel!?
Mange af de ting vi pynter op med til jul, er hverken moderne eller passer ind i en bestemt stil, men de betyder noget for os og er med til at skabe den rette julestemning.

Der er fx noget af det julepynt som børnene selv har lavet:
Cayas julehjerter


Sigrids juletræ og Christians farmors malede nisse

 
 

Så er der jo også nogle af de ting, som vi har fået med fra vores barndom.

Den gamle nissemand, som jeg fik til min første jul da jeg var 7 mdr. Nisserne på vippen har Christians farmor malet. Den kan trækkes op, så den spiller musik og nisserne vipper.

Disse kravlenisser hang i stuen da jeg var barn. Det var mine yndlings! Min mor var ikke vilde med dem, men satte dem op for vores skyld. Hun er sluppet af med dem, for nu hænger de hjemme i min egen stue. De er slidte og de er gamle, men de hører sig til.

3 søde nisser jeg engang fik af en veninde.

 
Dette er blot enkelte eksempler på pynt, som har en særlig betydning. Vi har masser af moderne julepynt og fx Trip Trap nisserne og juleuroerne fra Georg Jensen er jeg vilde med, men det lidt mere unikke og "skæve" julepynt, har en større plads i mit julehjerte.

tirsdag den 20. november 2012

God træning, når tiden er knap.




De dage hvor man lige har brug for lidt stille træning, men ikke kan nå i centret, kan man lave disse øvelser derhjemme (linket nederst). Jeg bruger selv håndvægte, men hvis du ikke har håndvægte derhjemme, så fyld nogle halvliters flasker med sand eller vand og start ud med det. Brug fantasien :0)

Se videoen.... den er go'.

http://www.youtube.com/watch?v=qCyhYkljIMw&feature=player_embedded#!


Hvorfor nøjes med at drømme om det?






mandag den 19. november 2012

Langtidshævede boller.


Jeg har lige en opskrift, som jeg simpelthen må dele med jer.
 
Disse langtidhævede boller er fantastiske! Dejen røres sammen og kan stå i køleskabet i 3-4 dage, så når man får lyst til et hurtigt og ernæringsmæssigt okay mellemmåltid, så kan man lige smække et par klatter på bagepladen og vupti, så er der nybagte boller.
 
10 g. gær
4 dl. koldt vand
4 dl kærnemælk (eller andet syrnet mejeriprodukt)
1 spsk rapsolie
2 tsk groft salt
125 g. grovvalsede havregryn (ca. 3 dl)
600 g. fuldkornsspeltmel
100 g. hvidhvede (fint formalet fuldkornsmel)
 
Pynt:
Blå eller hvide birkes, sesamfra,
græskarkerner ellers solsikkekerner
 
Rør gær og vand sammen i en stor skål. Tilsæt resten af ingredienserne. Slå dejen godt sammen med en grydeske. Dejen er ret våd, så den kan ikke æltes med fingrene, men bare med grydeskeen. Nemt ik :) Dæk skålen med et låg og stil dejen til hævning i køleskabet mindst otte timer.
Slå dejen igennem med en grydeske. Form rustikke boller af den våde dej ( med spiseskeer dyppet i vand) og læg dem på en plade med bagepapir. Pynt bollerne med det du har lyst til og bag bollerne midt i en kold ovn. Stil ovnen på 225 grader og 20-25 min. senere er der sundt hjemmebag :)


 
 
 
 
Et hurtigt, sundt og nemt mellemmåltid. Hvis børnene kan betjene ovnen selv, så er de også nemme for dem og deres venner at lave, når de kommer fra skole om eftermiddagen og er ved at dø af sult. Bonus er, at børnene er stolte af at de selv har bagt :0)

søndag den 18. november 2012

En dejlig weekend

Her, søndag aften kl. 19.30, er jeg allerede trukket i nattøjet. Efter en hektisk uge og weekend er det bare den bedste følelse :)

I fredags havde jeg en fridag og brugte formiddagen flittigt herhjemme, mens eftermiddagen blev brugt på café med veninde og ellers bare fredagsafslapning.

I går, lørdag, var hele dagen sat af til en længe ventet veninde hyggedag, mens mændene var på jagt. Min veninde og hendes datter kom kl. 9.00 om formiddagen. Jeg havde ellers tænkt, at vi skulle smide børnene i flyverdragterne og så et smut til skov og strand, samle en masse ting og så hjem og bruge fantasien til at skabe en masse sjove figurer. Men, da jeg smed en plade boller i ovnen og lavede lidt kaffe, samtidig med, at vi konstaterede at kulden er kommet til DK, ja så blev det altså til hygge, leg og en masse snak i den varme stue i stedet :)

Sidst på eftermiddagen afleverede vi børnene hos deres dejlige bedsteforældre, så de to mødre her, kunne få aftensmad i fred og ro. Vi tog et smut på restaurant, fik talt de sidste livsvigtige emner i gennem og så tog vi ned til jagtselvskabet. Resten af aftenen gik med hygge, et eller andet drukspil (som er meget sjovt, når den som skal køre (MIG), ikke behøver at drikke), og spændende samtaler, vor visse dele stadig får mig til at smile, ved tanken herom :)

Normalt er vi altid sent hjemme fra denne jagt, men i går måtte vi køre omkring kl. 02.00, så vi kunne være klar til barnedåben af søde Liam i dag.

Nu ser jeg frem til en uge, med erfamøde, spisning med gode venner, en hel dags shopping med min mor, en masse god træning og vores egen jagt.

God søndag aften til jer alle!