søndag den 31. marts 2013

Marts måned


Marts måned

Marts har været en dejlig måned, synes jeg. Selvfølgelig fordi det er den første forårsmåned og man, trods sneen, kan fornemme de flere lyse timer, fuglenes kvidren osv. Ja, det havde da været dejligt hvis vi ikke havde fået sne i marts, men ærlig talt, så synes jeg det er mega øv, at folk bruger deres liv på, at brokke sig dag ud og dag ind over sneen. For rolig nu, den skal nok forsvinde inden juni... Måske :)
En tidlig morgen, inden jeg mødte på arbejde, slog jeg lige et smut forbi stranden. Jeg elsker stilheden og roen dernede. Det var snestorm og noget af det smukkeste at se, Østersøens tykke kolde vand, fange alle snefnuggene.

I det hele taget, så har vi faktisk hygget os med sneen her i foråret. Det er da selvfølgelig irriterende, at vejene lukker til og vi har også måtte holde børnene hjemme fra skole en dag, men hvis det er de største "problemer" vi har, so be it. Vi havde nogen venner hjemme og spise sidste lørdag, så mens jeg forberedte lidt mad, tog  Christian børnene med ud og udnyttede sneen lidt, sammen med faster, onkel og lille Luna.






Det er også blevet til lidt hygge inden døre :)




tirsdag den 12. marts 2013

På tur

Ja, så gik der lige to mdr. igen. Sikke tiden dog går :)

Der er ikke sket så meget nyt og spændende for os de sidste par mdr. Vi har en masse møder i øjeblikket på job, så hovedet er godt fyldt op!

En af de lidt mere hyggelige begivenheder var, da vi var til generalforsamling på Fyn her først i marts. Vi var en masse svineproducenter der var samlet på det smukke Tøystrup Gods.

Mens mændene var inde og høre en masse kloge ord, shoppede vi kvinder lidt i den lille søde gårdbutik og fik en god snak over en kop kaffe. Om aftenen var alle samlet til lækker middag, god vin og dans og efter et par timers søvn og lidt morgenmad, smuttede vi hjem igen. 


Ovenover er et billede af Farøbroen, som bliver passeret hver gang vi hernede fra skal nord på :) Jeg var til Erfamøde ved Holbæk i sidste uge og blev betaget af dette smukke syn på broen. Skønt ik!?