Lys over Lolland: Jul med jul på... men hvor er juleglæden?

Jeg kunne jo med rette starte med at ønske jer alle et rigtig godt nytår! Jeg håber, at I alle har haft en rigtig dejlig jul og er kommet godt ind i det nye år.

December måned har bestået af en del aftaler og gøremål for vores vedkommende. Børnenes legegrupper, private legeaftaler, julemanden der tænder det store juletræ på det lokale torv, Coca cola-bilerne med alt deres smukke lys som gæster byen, juleklippeklisterdag og juleafslutning med skolen, Lucia, julefrokoster i børnehøjde, julefrokoster for voksne, jagter, børnefødselsdag, besøge venner, julebagedag osv. For ikke at tale om de praktiske ting der vedrører julen. Købe gaver, skaffe ting i skoven til juledekorationer, lave de der juledekorationer, pynte op, have nissedukker med hjem fra skole og børnehave, skaffe juletræ, huske at købe nissegaver, huske værtindegaver, lave konfekt, lave nisseløjer som at farve mælken blå, osv. osv.
Hvis ikke hele denne liste kan tage juleglæden fra en, så ved jeg ikke hvad den så kan.

Se, i år har været en smule anderledes hjemme hos os end de forgangne år. Vi er nemlig droppet ud af juleracet! Dette betyder naturligvis ikke, at vi ikke fejrer jul eller at vi ikke nyder julen! Selvfølgelig gør vi det. Jeg er bare kommet til den konklusion, at hele december efterhånden består af velmenende voksne der prøver at gejle børnene så meget op, at de til sidst når en klimaks, hvor selv de mest erfarne og juleglade forældre synes det er for meget!

Der er nisser i børnehaven som skal med børnene hjem, der er julemanden som kommer til byen, der er nisser i tv, der er drillesyge nisser i skolen, derhjemme og i børnehaven. Og så er der forældre der ikke kan forstå, at børnene ikke kan/tør sove når de skal i seng! Næsten hver eneste dag bliver forventningsfulde børn spurgt, om de ikke glææææer sig til juleaften og til ALLE gaverne de skal have....! Der er bare lige dét, at når forventningens glæde nu engang er den største, så kan det kappe over for selv den sødeste lille velopdragne pige eller dreng. Tålmodigheden slipper op og juleaften skal pakkerne åbnes NU og den næste og den næste og den næste. Ofte sker det, at de samme, før så velmenende voksne, synes det bliver for meget og beder børnene om at slappe lidt af og kan komme med ytringer som "børn er da også blevet så forvente og de sætter slet ikke pris på noget mere".

Én aften og så er det hele overstået. Jojo, så kommer selvfølgelig 1. og 2. juledag, men i børnehøjde er det juleaften der tæller. Juleaften vi tæller ned til og taler om hele tiden. Se, hele dette race siger vi nej til nu. Hvorfor skal vi absolut gejle julen op til noget den slet ikke er? Hvorfor skal vi leve i denne illusion hele december måned? Ikke kun i børnehøjde, men så sandelig også fra et voksent synspunkt. Vi kender det jo godt selv. Når vi tænker på december, handler tankerne om, at vi rigtig skal hygge. Ummmm, vi skal have tid til det hele. Vi skal gå lange ture, sidde ved brændeovnen med de tykke sokker og drikke en kop varm kakao. Vi skal lave bagedage, hvor vi fylder kagedåserne til de gæster der måtte komme forbi og i disse drømme har vi langt mere tid og overskud end vi plejer. Vi glemmer nemlig noget vigtigt; at de daglige gøremål som job, vasketøj, handle ind, rengøring osv. ikke laver sig selv selvom deter december. Så alt det andet hyggelige skal vi altså finde tid til i vores fritid. En fritid, der i forvejen er sparsom i en travl hverdag. Hvor mange kan ikke nikke genkendende til den lille følelse af skuffelse, der dukker op når "det hele" er overstået. Julegaverne blev købt i sidste øjeblik og kagerne er købt, fordi overskuddet ikke var til at bage dem selv. Hvordan i al verden skal vi nå alle ting på kun tre uger og så stadig synes det hele er hyggeligt og afslappet... for det ER jo kun 24 dage vi har til det hele.

Vi herhjemme har i år sat forventningerne ned. Det er klart, at når der er børn i huset, så er der selvfølgelig arrangementer (i fx institutionerne), som man er nødt til at deltage i, men vi har begrænset det så meget som vi kunne. Vi har lavet dekorationer, men flere dage inde i december og endda af granrester, som en ven ikke skulle bruge. Vi har bagt vaniljekranse og kogt klejner med mormor og faster, en dag hvor manden, morfar og onklen alligevel havde taget bilen på jagt og efterladt os derhjemme :-)
December og julen er en endnu skønnere måned når man giver sig tid til at hygge og være sammen med dem man holder af, uden at man skal følge en snorlige linje og blive stresset over at skulle nå det hele.

Min pointe med dette lange indlæg er blot, at vi nogle gange burde stoppe op og se på hvorfor vi gør de ting vi gør og om det er for vores egen skyld eller om vi i virkeligheden gør det for andres.... Måske kunne en del af nytårsfortsættet være, at sænke tempoet, så man kun gør de ting der føles rigtigt, når man mærker efter i maven :-)

Mere om nytårsfortsæt i næste indlæg ;-)

Godt nytår alle sammen! (lidt billeder nedenfor)