Når en Ninja bliver skældt ud!

Jeg er lidt af en nørd. Altså når det kommer til kager og desserter. Jeg ELSKER at fremstille kager og desserter. Elsker når vi skal have gæster, for SÅ er der jo en alletiders undskyldning for at gå i gang med planlægningen. Ja planlægning er ordet. For det er jo ikke sådan "bare lige" når jeg går i gang. Nej, det første store problem jeg render ind i er, at jeg jo først skal vælge hvad jeg skal lave. Og sidder der nogen med samme hobby som mig, så vil I vide, at det er altså ikke et uvæsenligt dilemma :) Jeg kan jo slet slet ikke styre mig! Har lyst til at lave det hele og det skal være lige NU.
Nå, men vores store fætter fylder 5 år i dag. Han skulle selvfølgelig have en kage af tante her. Bestillingen lød først på en traktor-kage, men blev så ændret til en NinjaTurtle-kage. Puha, hvordan filan skal dén lige se ud. Fætteren har ikke en yndlings Ninja (og hvem har i grunden ikke dét? Jeg kan tydeligt huske, at jeg var ham den orange. Han var SÅ sej. Så sloges jeg altid med nabodrengen som var den blå og som af en eller anden grund altid vandt. ØV! Måske jeg skulle have valgt den røde ninja?), og jeg har aldrig lavet en ninjaturtlekage før. Jeg var på bar bund, men startede med at bage selve kagen. En ny chokoladekageopskrift, som jeg måtte prøve. Det gik da helt galt! Kagen svulmede op 4 steder, så den lignede en dårlig udgave af Mount Everest. Med en god portion mørk chokolade i den (til 100 kr.) kunne jeg mærke den første panik, for hvor ville det bare være ærgeligt, hvis den skulle smides ud! (jaja, som om vi ikke havde spist hele gøjemøget alligevel;-) ) Nå men, da kagen var kølet af skar jeg lige alle bjergene af kagen. Det plejer at gå meget godt, men af en eller anden ukendt årsag, var der så bare luft nedenunder! PANIK!!! Arh hvorfor skal jeg altid eksperimentere!? Hvorfor ikke bare tage den kendte "Klassens time kage" som vi kender!? Nej, fordi fætteren selvfølgelig skal have det bedste.
Jeg fik reddet kagen, smurt den op og så skulle den jo så pyntes. Jeg kom til at tænke på,  at de der turtles elsker pizza, så jeg begyndte stille arbejdet. Manden var taget på jagt, børnene var puttet, så der var ro. Uhm, ro. Ro der snart blev afbrudt af en arrig og højtråbende mig, som overhovedet ikke kunne få marcipanen til at ligne noget genkendeligt overhovedet. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg nogensinde kom til at skælde en Ninja Turle ud, men det var altså tilfældet. "Iiiiiihhhh så bliv dog stående når jeg har sat dig der!" Med flormelis i hele køkkenet, på tøjet, i håret og alle andre steder for den sags skyld, måtte jeg ændre lidt på planerne. Resultatet.... tjo, jeg tror godt fætteren kan se at de dér grønne nogen der sidder rundt om på kagen er ninjas, men måske allermest pga bindene i de karakteristiske 4 farve :-D Det er ikke blevet helt som jeg havde tænkt inden jeg gik i gang, men håber han bliver glad for den anyway.
Her er et par billeder: