Der kan man bare se....

For noget tid siden var der en der spurgte mig, hvad der er mit yndlings musik. Det er meget sjældent jeg bliver mundlam, men det var altså netop dét der skete! Tankerne fløj rundt i mit hovet. Tænkte på musik jeg hører i radioen, det musik jeg har på min Iphone, det jeg hører på Youtube og det jeg har på min Ipod. Jeg kunne ganske enkelt ikke svare! Jeg har tænkt og tænkt og er kommet frem til, at jeg jo overhovedet ikke har noget der kan karakteriseres som YNDLINGSMUSIK. For musik er musik. Musik er følelser. Jeg hører alt fra VOLBEAT, Pink, Danser med drenge, D.A.D, TV2 med Steffen Brandt, L.O.C., Magtens Korridorer, Lady Gaga, Del Amitri, Medina, Morten Hampenberg, osv osv. For sagen er jo den, at jeg bruger musiken til at få en bestemt følelse frem eller det modsatte. Jeg har musik til når jeg løbetræner, musik til når humøret er i bund, musik til en god dag med masser af energi osv. Musik kan være med til at skabe en stemning og derfor kan jeg ikke sige hvad der er mit yndlingsmusik, for det kommer helt an på humøret, stedet og stemningen.

Jeg blev spurgt af en veninde for mange mdr siden, om jeg ville med til Take That koncert i Parken engang i juli med noget tøsehygge først sammen med tre piger. Det eneste jeg hørte var " bla bla bla, bla bla bla bla tøsehygge" så jeg sagde selvfølgelig JA, for hvem kan sige nej til tøsehygge :o) For min skyld kunne det have været en koncert med Kopi af John Mogensen, det havde været underordnet. Jeg var nemlig ikke Take That fan og har aldrig haft som ønske at komme til koncert med dem. Jeg glædede mig sådan til at være sammen med de her herlige piger og tænkte ikke videre over, at vi også lige skulle til en koncert. Så det var lidt ærgeligt da vi sad og hyggede med lækker mad, rødvin, asti, tøsesnak osv, at vi pludselig skulle bryde op, fordi vi skulle i Parken (veninden bor 10 minuters gang fra Parken). Nå men, vi kom derover og fik da møvet os godt frem mod scenen (haha, baghjul til jer der har stået og ventet siden kl 14 for at komme tæt på). Koncerten gik i gang og jeg må hellere melde klart ud... JEG ER JO 14 ÅR IGEN!!!

Robbie

Gary (nams)

Scenen

Gigantisk robot i midten af Parken

Take That knægtene leverede et fuldstændig fantastisk show. Stemningen var helt vild og drengene havde hver og en i deres hule mandehænder. Jeg fik fortalt, at koncerten om lørdagen var fuldt booket, men ellers havde jeg med glæde taget en tur til. Ja ja, det blev jo så ikke til noget uanset hvad, for den koncert blev jo, som alle snart ved, aflyst. Jeg har SÅ ondt af de mennesker, som skulle have været til koncerten om lørdagen. Jeg er ked af at sige det, men de gik glip af en virkelig fed oplevelse. Så fed, at JEG, lidt stille, offentligt vil kalde mig Take That-crazy :o)

Afslutningen på alt denne musik-snak må blive, at musik er en meget meget stor del af min hverdag. Jeg finder hele tiden nyt spændende musik og hvem skulle have troet, at jeg ville stå i Parken til en Take That koncert og ligefrem føle nostalgiens sus dybt inde bag pigehjertet :o)

MUSIC IS LIFE...!