lørdag den 27. august 2011

Kager og opfindsomme børn

I søndags fyldte min storebror 40 år og derfor inviterede vi lidt venner og familie til frokost for at overraske ham. Og overrasket, dét blev han :o) Det var en rigtig hyggelig dag og selvfølgelig havde jeg da lige lavet en hurtig lagkage til ham.

Min anden storebror og hans kone venter barn til november. Min svigerinde er gået på barsel nu og skulle have lidt cupcakes med til kollegerne. Jeg skulle lave 37 stk. og tre forskellige slags. Det blev til chokoladecupcakes med chokoladefrosting (ALTID en vinder), rabarber/hvid chokolade cupcakes med chokoladefrosting og til sidst en ny opskrift på marcipancupcakes med hindbærglasur. Sidstnævnte blev så tørre, så man kunne slå en mand ned med dem :o)


I dag har min søde mand fri fra arbejde og vi kunne derfor sove længe... eller vi blev da ihvertfald først vækket kl. 05.30. Men bare det at vi er TO om morgenen, det er da meget hyggeligt. Og faktisk er det også rigtig praktis, hvilket vi fik bevis på i morges. Den største af pigerne puttede hos os i sengen, mens de tre yngste børn legede i stuen. Eller det troede vi ihvertfald de gjorde, indtil en af pigerne kaldte på os og fik forklaret at lillebror havde gang i noget han vist ikke måtte. Døm selv :o)



Ja han Elsker puder og havregryn :o)
Nu begynder legekammeraterne at komme, så det må blive alt for denne gang.

Ha en rigtig dejlig lørdag!

1 kommentar:

  1. Super flotte kager - du er da rigtig skrap til det der.
    Jeg tror lillemanden forsøgte at give Jer morgenmad på sengen.....og ved en hændelig fejl blev til morgenmad på gulvet - håber I huskede at takke og rose ham.....hi hi ;o)
    Længe leve støvsugeren! :o)
    Kh Helle

    SvarSlet