Af en eller anden grund, er det et emne der rammer noget i mig. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor. Jeg kan huske den dag min mand og jeg sad i sofaen og så nyhederne, hvor de meddelte, at Danmark nu sendte deres styrker i krig. Jeg kan huske meldingen om de første faldne soldater ( 6. marts 2002: Den 26-årige oversergent Thomas Kruse Butzkowsky og de to overkonstabler, den 35-årige Kim Carlsen og 26-årige Brian Juul Nørlev Andersen, alle Ingeniørregimentet, bliver dræbt under et forsøg på at desarmere et gammelt sovjetisk jord til luft-missil i Afghanistans hoved stad, Kabul) og den mærkelige følelse i maven når man ser billeder af så unge mennesker der pludelig har mistet livet. Jeg kan huske den påskefrokost hvor en ven for første gang fortalte mig, om nogle af de oplevelser han lige havde været i gennem, da han kort forinden havde været udsendt. Det var nok først dér det rigtigt gik op for mig, hvor meget disse soldater oplever. Og stik mod hvad den "almindelige" dansker går og tror, så kommer ca. 95 % af alle de udsendte altså hjem og fortsætter en ganske almindeligt liv (Fra en artikel i B.T, men ret mig gerne hvis det er forkert). Men de 5 % som af en helt særlig grund skal kæmpe lidt ekstra, synes jeg fortjener det bedste de kan få. Jeg har købt to armbånd "From Soldier To Soldier", hvor en lille del af det indtjente går til støtte til de danske soldater og deres pårørende.
Jeg går med dem hver dag. Også selvom jeg er i kjole på vej til fest. Det er nogle af de smykker der betyder meget for mig og noget ekstra særligt ved dem er, at de ofte giver anledning til debat. For hvis jeg støtter vores danske soldater, så støtter jeg jo også krigen.... NEJ!!! Eller, det er ikke et nej til om jeg støtter krigen eller ej. Men et klokkeklart nej til at de to ting har noget med hinanden at gøre! Om Danmark gik i krig af de rigtige grunde, det ved jeg ikke! Men jeg ved, at der er folk derude der kæmper, både de udsendte, men så sandelig også deres kæreste, søskende, mor, far og venner. Og det er DEM jeg støtter. Det er DEM jeg sender elle mine kærligste tanker til og hvorfor ikke bruge netop denne dag til at ære de mennesker der kæmper i verdens konfliktområder. En dag hvor vi kan sende dem en stor tak for deres utrolige indsats og en dag, hvor vi mindes dem, som betalte den dyreste pris!
Det vil jeg ihvertfald gøre!
Sender en meget speciel tanke til dig der snart skal udsendes og til dig søde, der skal vente derhjemme. I er to helt fantastiske mennesker!
Og du er et helt fantastisk menneske, fordi du er så engageret og empatisk, når du skal skrive/fortælle om emnet.
SvarSletDu får virkelig mine øjne op for, hvad det egentlig er vi som land er med til, og for at der sker ting lidt længere væk end lige min baghave.
Jeg kender ikke nogen tæt på, som på en eller anden måde er med til at kæmpe i verdens konfliktområder, og derfor er det ofte et emne som ligger utroligt langt væk, og som på en eller anden måde ikke vedkommer mig. Men gu gør det så, jeg er borger i et samfund, der deltager i krig, og selvfølgelig skal jeg tage stilling til hvad min holdning til emnet er, så TAK fordi du belyste emnet for mig og for sætte en masse tanker i gang!
Jæææææ.... elsker når mine ord rammer noget i den enkelte! Glæder mig til kaffe med dig om ikke så længe :o)
SvarSlet