tirsdag den 11. oktober 2011

Forandring fryder..... eller gør det?

FORANDRIG FRYDER... eller gør det?

Ja i morgen er det så 1 måned og 1 uge siden sidste blogindlæg... hvorfor...? Ret simpelt faktisk: jeg har overhoved ikke haft overskud til at skrive i den seneste tid. Det har været et efterår der har haft en masse forandring med sig. Vores pige der er startet i skole i år er efterhånden ved at være faldet godt til som skolepige. Èn mere i skole betyder en hulens masse mere information, en del flere legeaftaler osv. Oven i det, har vi så taget en beslutning om, at jeg skal droppe livet som hjemmegående mor og i stedet skal jeg til at være i stalden på fuldtid (jaja, altså sådan næææææsten fuldtid ;-) )Det vil sige, at alle de ting som jeg normalt plejer at gøre i løbet af dagen, pludselig skal laves om eftermiddagen og om aftenen. Og en væsentlig ændrig er, at når jeg henter børnene fra SFO og de står og hopper mens de overivrige spørger "Moar, må jeg ikke godt få X med hjem i dag?, ja så kan jeg svare, "nej desværre skat, det passer ikke så godt i dag". Og det er altså noget helt andet end "Jo selvfølgelig, smut i ned og hent jeres ting, så krydser jeg jer af". Hvor de før ofte kom hjem til nybagte boller eller franskbrød, ja så er det nu Kohbergs grovboller de må sætte tænderne i. Børnene bliver hentet sent og vi kommer hjem til et hus der mildest talt ligner..tja, en travl børnefamilies. Idylen er væk og er blevet erstattet af institutionsbørn og to travle forældre. Det lyder grimt ik...!? Men det er det faktisk slet ikke. Det ER en kæmpe ændring og det ER hårdt at ændre livsstil så radikalt som vi er ved at gøre, men jeg nyder faktisk hver en time på mit nye job. Jeg nyder at lære en masse nyt og synes det er vildt fedt at se når ens arbejde giver resultater. Jeg bliver sindsyg irriteret og frusteret når der er noget jeg ikke forstår, men falder lige så hurtigt ned igen når jeg får at vide "du skal nok lære det, vi kunne jo heller ikke det hele i starten".Jeg glæder mig til den tid kommer :-)  Det giver en ny energi, på trods af at jeg godt kan mærke det fysisk hårde arbejde udfordrer min krop.

Institutionsbørn......Institutionsbørn......Institutionsbørn... det er et grimt ord. Jeg hader det! Jeg har virkelig forsvaret, at mine børn aldrig skal være SÅ meget i institution. Så det er klart, at med alle disse ændringer herhjemme, så er det klart det værste, at de er i børnehave/skole/dagpleje fra kl. 7.30-15.30. Selvfølgelig er det ikke sådan hver eneste dag, men jeg synes det er frygtelig mange timer. Derfor går vi med tanken om at få hjælp på hjemmefronten. Vi overvejede en Au Pair, men så skal vi bygge en hel 1. sal om hvis der skal blive plads til hende og det synes vi er lidt for meget. I øjeblikket tumler vi med tanken om at få en ung pige i huset. En ung ansvarlig sød pige, som kan hente børnene om eftermiddagen nogle af  ugens dage og de andre dage lige tage det værste støv herhjemme. Det ville gøre en kæmpe forskel og jeg tror det er en god investering på længere sigt (det tager mig lidt over en time at hente børn om eftermiddagen, så på en uge, er der da lidt timer at spare). Nu må vi se hvad der sker. EN ting er ihvertfald sikkert.... der sker en masse forandringer i øjeblikket :-)

4 kommentarer:

  1. Altså, sikke en forandring Tina. Jeg vidste ikke du var/havde været hjemmegående - det må da være helt super.
    Hvorfor har I valgt det skal være anderledes?

    SvarSlet
  2. Jo jeg har været hjemmegående i mange år. Det har skam også været super og jeg kan se hvor meget det giver hele familien. Hvorfor vi har valgt at prøve noget nyt.... tja... det ved jeg faktisk ikke. Det er kommet langsomt snigende og hvis vi kan få virksomhedens resultater til at stige, så ville det være fedt. Men nu må vi se om ændringerne varer ved eller om livet som hjemmegående trækker om nogle måneder :-)

    SvarSlet
  3. Hej Tina.....
    Det er noget af en forandring i der har gang i.....men det skal nok gå hvis det er det i vil. Beslutter i nu det skal være tilbage til det gamle igen, og der kommer til at mangle en medarbejder i stalden er jeg uden job og vil meget gerne ! Jeg kunne også være jeres "unge" pige i huset.....griner. knus Pia

    SvarSlet
  4. Uhh....kan virkelig nikke genkendende til den hverdag efter jeg også er startet på job. Tænker du har rigtig meget at se til, men "hvor der er vilje er der vej", er det ikke sådan man siger. Jeg drømmer mig ofte tilbage til de dage, hvor jeg havde god tid med børnene, men samtidig har jeg ikke pt. lyst til at droppe udfordringerne på jobfronten. Håber I finder en sød ung pige, så hverdagen kan glide lidt lettere.

    SvarSlet