At vælge til og fra...

 

Mens mand og børn spiller rundbold i haven, er jeg netop blevet færdig med at bage en gang pølsehorn og et par boller. Jeg ved ikke om duften af hjemmebag silede stille ud til græsplænen, for den første pladefuld var ikke andet lige kommet ud af ovnen, før der stod 5 børn (vi har fætteren på 5 år på mini ferie), som ville bede om et pølsehorn. De fik selvfølgelig det de kom ind efter og er nu rendt ud for at lave vores bålsted større. Så mens de triller rundt med store træstammer udenfor, så vil jeg nyder de ti minuters stilhed og bruge den på blog :-)

Jeg bevæger mig lidt ud på dybt vand i dag. Jeg tager fat i et emne, som stort set alle har en mening om, og som de fleste mener de selv er eksperter i (jaja, inklusiv mig selv naturligvis ;-) ). Jeg har lidt tanker vedr. kost/sundhed.

Jeg har nemlig lige stået og brugt en rum tid, på at bage pølsehorn. Og lagt op på bordet, nybagte som de jo er, ja så ser de da lækre ud og jeg kunne sikkert sagtens lige spise 3 stk. hvis det var.

Men jeg har valgt at lade være. For uanset hvor lækre de måtte se ud (og smage), ja så er det jo faktisk ikke andet end pølse viklet ind i sukker, salt og hvedemel. Hverken pølse eller de andre ingredienser er fantastiske for kroppen og det fremmer ikke ligefrem kroppens præstationer at spise sig mæt i hvedemel. Dermed ikke sagt, at jeg aldrig spiser det, for SELVFØLGELIG gør jeg da det. Ellers var jeg da vist den nye Charlotte Bircow nu :-)

Det jeg i grunden vil frem til er, at vi alle har et valg. Vi har et valg i forhold til hvad vi fylder i vores krop. Den krop, som er vores hus lige så længe vi er på denne jord. Hvis vores krop skal gøre os i stand til at leve måske 80-90 år, burde vi så ikke give den de bedste betingelser for netop det!? Jeg har en del gange oplevet noget tankevækkende. Under uddannelse eller på kursus mm. har man jo madpakke med og spiser som regel sammen med ens studiekammerater. Jeg oplever, at folk mener man er på "slankekur" fordi madpakken hovedsageligt består af grøntsager! Hvad pokker sker der!!! Det er åbenbart så unormalt at spise grøntsager, at folk ligefrem lægger mærke til det. Jeg er ikke på kur (HADER virkelig det ord, skal vi ikke finde et andet???) men jeg har valgt at sige JA TAK til et sundere liv. Jeg spiser også mange ting jeg absolut ikke burde og jeg springer også grøntsagerne over! Selvfølgelig gør jeg da det :-) men jeg giver ikke efter hver gang kroppen skriger på chokolade, toastbrød eller andet, for taget i betragtning af hvor ofte det sker, så ville jeg ikke være i stand til andet end at ligge i min seng om 10 år pga. overvægt!

Det jeg vil frem til med dette indlæg er ikke, at vi alle sammen kun skal leve af grøntsager og magert kyllingekød (for så ville jeg hellere dø ;-) ). Det er heller ikke for at bevise, at jeg er en sundhedsfreak, for det er jeg absolut ikke. Men ofte er det en vane, at vi bare åbner skabet og spiser det første vi lige får øje på, uden at tænke over hvad det egenlig gør ved os. Når jeg har lyst til at proppe i hovedet, men alligevel vælger at lade være denne gang, så prøver jeg på at undgå at blive arrig over at jeg må sige nej tak, men tænker i stedet, at jeg vælger at sige JA TAK til at få en sundere krop og et bedre liv. Eller det er ihvertfald det jeg tænker de dage hvor jeg har overskud til det :-D

Som afslutning vil jeg bare fortælle, at jeg om lidt (på fætterens opfordring), vil gå i gang med at  bage en kæmpe stak pandekager, som jeg helt sikkert vil spise en af... eller måske to :-)