I går var en af de dage, hvor hund, mand og børn var rigtigt billigt til salg! Det værste var, at de ikke havde gjort noget overhovedet :D Manden i huset, VAR faktisk i huset... og endda hele dagen (han var kun lige på job én enkelt gang). Børnene var egentlig heller ikke så slemme som de indimellem kan være om lørdagen (hvor de ofte bruger formiddagen til lige at finde ud af hvem der har førertrøjen på denne weekend). Så jeg ved i grunden ikke hvad mit dårlige humør kom af. Men jeg ved hvad der skal til, for at få mit glade jeg tilbage; en rask løbetur. Jeg plejer at bruge løbetræningen til mental afslapning. Når jeg løber skal jeg kun være der for mig selv. SKØNT! Jeg gjorde mig klar og hørte lige sætningen "Mooooaaar, må jeg ikke tage med dig?". Hmm tjo, det kunne ikke skade i dag. Jeg læssede hendes cykel og vi kørte i skoven. Så snart vi stod ud af bilen kunne jeg mærke, at al arrigskab forsvandt :) Junior fik lov at holde kortet over skoven, så hun følte sig meget vigtig :) Der stod jeg så midt i den dybe stilhed sammen med min lille datter som var fuld af forventning. Hun sted op på cyklen og havde en masse energi. Da vi havde løbet/cyklet lidt, ændrede skoven karakter på den ene side. Den blev mørkere og træerne blev grimme og forestillede de mest uhyggelige ting. Hun lurede lidt ind i skoven og jeg fik ordre på, at jeg løb i den forkerte side. Det havde hun ret i, så vi  måtte pænt bytte plads. Det lille skæve smil fik mig til at indse, at det ikke var fordi hun ville være trafikkorrekt selv inde i skoven. Ja tak min ven! Nu forstår jeg hvorfor du vil holde kortet. Jeg kan løbe i den side hvor uhyrene kommer ud og æder den første de ser (MIG!) og så har hun kortet OG en lynhurtig cykel! Smart :)

Tilbage ved bilen(for vi kom nemlig tilbage uden at blive ædt af skov-uhyrene) konstaterede vi, at vi var hammer sunde, fordi vi havde været ude og motionere. Det med sundheden var hurtigt glemt, da vi liiiige skulle have en lille smule (læs;meget) kage til eftermiddag :)