lørdag den 22. oktober 2011

Gamle venner vs. nye venner

Der er for mig stor forskel på de venner jeg havde da jeg gik i folkeskolen og de venner jeg har i dag. Når jeg tænker rigtigt over det, så er der faktisk ingen af de venner jeg havde dengang, som jeg mødes med nu. Og det gør jo overhovedet ingenting. For venskaber er jo noget helt specielt. Noget der udvikler sig langsomt og bliver stærkere og stærkere. Mange venner mister man kontakten til, fordi man enten bor for langt væk fra hinanden, glider i forskellige retninger og måske bare lever forskellige liv. For mig er det helt naturligt at man har forskellige venner alt efter hvor man er i livet. Skoleveninderne i folkeskolen, venner fra gymnasietiden, studiekammeraterne man lærer at kende under sin uddannelse, dem man møder når man dyrker sport, mødrene i mødregruppen osv. Når man så når lidt længere ind i voksenlivet, så begyunder "de rigtige" venner at blive indkredset. De venner som man forhåbentlig skal følges med resten af livet. For mit vedkommende kan jeg mærke at dette langsomt er ved at ske.

Vi har boet på Lolland "alene" i mange år, fordi mange af vores venner var i gang med uddannelse i storbyerne rundt omkring. Vi kunne kun ses i weekenderne og savnede hinandens selskab. Men sådan er det heldigvis ikke længere. Nu kan vi mødes med venner lørdag aften til noget lækkert mad og rødvin eller en søndag eftermiddag over en kop kaffe, uden at skulle planlægge det flere uger i forvejen. Det at vi bare kan mødes sådan når vi får tid, gør det meget mere afslappet og jeg eeeelsker det! Man lærer selvfølgelig også hinanden at kende på en helt anden måde, når man er sammen hjemme i afslappet stemning og børnene også bare hygger sammen. Personligt har jeg også fået et meget tættere forhold til veninderne og det er skønt at vide, at vi har hinanden når man en gang i mellem lige har brug for at tømme hovedet for raserier :-) Specielt én veninde, som var på besøg i går, betyder noget helt specielt for mig. Faktisk er hun nok den veninde jeg har kendt kortest tid og alligevel er hun nok den som allerede kender flere områder af mig end de fleste. Hvorfor...? Fordi vi er meget meget ærlige når vi er sammen. Vi har ingen facader der bliver sat op og peger ikke fingre af hinanden. Vi accepterer hinanden og har fra starten aftalt, at når vi mødes, med eller uden mand og børn, så skal det ikke gå op i om vores hjem nu ligner BO BEDREs, om vi har det helt rigtige tøj på, om børnene nu opfører sig som de bør osv osv. Det lyder banalt, men jeg tror helt sikkert at de fleste mennesker gør huset ekstra rent, finder de pæne tallerkener frem og meget mere, når der kommer nogen på besøg....det er nok bare de færreste der tør indrømme det!
Kontrasten til en dejlig dag med en god fortrolig veninde, var benhård, da jeg om aftenen skulle til klassefest og møde de "gamle" venner fra folkeskolen. Man blev jo bombet tilbage på meget kort tid :-) Det var super sjovt at snakke med dem igen (de få der gad deltage! Er Lolland virkelig SÅ skræmmende???), og det var lidt af en øjenåbner, at de fleste faktisk var præcis som dengang. Selvom det efterhånden er mange år siden vi har været sammen og på trods af den meget forskellige livserfaring, så kunne man mærke varmen, som var den samme som dengang.

Venner kommer og går. Nogle venskaber er flygtige og andre er for evigt, men jeg ved, at jeg ikke har en eneste ven, som jeg ville være foruden!

2 kommentarer:

  1. Du er fandme (ja undskyld mit franske;-)) en utrolig dejlig kvinde, og det ved både du og jeg! Jeg er så fantastisk glad for at være kommet ind i dit liv, er der noget jeg skulle fortryde i den forbindelse, så er det, at det først er sket nu, jeg kunne godt have brugt dig for et par siden, og så måske lige, at vi ikke kan mødes hver uge! Jeg glæder mig til at høre om din klasse-reunion næste gang vi skal drikke kaffe!
    Tusind kys og kram i din retning<3

    SvarSlet
  2. Det er fuldstændigt rigtigt - venner er så meget forskelligt, både i livsfaserne men også i dybde, nærvær og ægthed.
    Et nært og dybt venskab, bygger på kærlighed og tillid og her kan være sig selv med alle sine fejl og grimheder. Man må ringe døgnet rundt, man kommer når som helst, man må mødes uvaskede og i nusset "weekend-dragt", man må se hinandens krummer og nullermænd på gulvet, udbrændte lys i stagerne, døde fluer i vindueskarmen, uartige unger mv. - sådan er spillereglerne bare, for sådanne venner måler vi os ikke i, konkurrerer ikke med - vi har bare kærligheden til hinanden til fælles.......og sådanne mennesker/venner har vi brug for, i en verden hvor facade og overflade desværre tager mere og mere over.
    Glad for at du har sådan en ven og taknemmelig over at jeg har min Lotte, tak for hende :o)
    Og tak for dit indlæg, som får os til at værdsætte vores venskaber og måske priotere hvilke man vil bruge tiden med :o)

    SvarSlet