lørdag den 14. juli 2012

En hyggelig dag i det Sjællandske

I går var vi I københavn det meste af dagen. Vi er i Cirkus Summarum hvert år og i år købte vi billetter til den sene forestilling kl. 17.00, for så kunne vi bruge hele dagen til hygge. Vi kørte hjemmefra kl. 7.00, for børnene ville gerne ind på 10'øren og se Mikkel, Sofie og Monster. Vi var der lidt over kl. 9, så vi havde en halv time til at se SommerSummarum. Vi fik en god plads helt oppe ved den store scene og var så heldige, at Wafande skulle lukke dagens udsendelse med sin optræden. Børnene synes det var sjovt at se Mikkel og Sofie i virkeligheden og det hele blev toppet, da farmor sendte en sms hvor der stod, at vi skulle vinke, for hun kunne se os i tv....


Vi kørte videre mod Kronborg, som ligger i Helsingør. Der var næsten en hel times kørsel fra Amager og det kom faktisk lidt bag på os. Børnene, som var lidt trætte, benyttede tiden til en lille lur. Jeg har længe, gerne ville en tur til Kronborg, så forventningerne til det gigantiske renæssanceslot var høje. Det er helt vildt at gå inde i det store slot og opleve tidens sus. Jeg suger alt til mig og fortæller børnene og Christian, alt den historie, som jeg kan. Jaja, de ignorerer mig indimellem, men så slet slipper de ikke, for jeg plaprer bare videre om Frederik d. 2. og Christian d. 4 og 1629(året hvor Kronborg brænder) osv. osv. :0) Det er så spændende at se lidt tilbage i historien!


Efter besøget på Kronborg spiste vi lidt frokost på en cafe. Vi havde lige et par timer inden vi skulle være tilbage på 10'øren og se Cirkus, så vi smuttede en tur i Fields og shoppede lidt. Det mest overraskende her var, at da vi gik derfra havde børnene en pose med forskellige nyanskaffelser og manden havde fundet to par nye sko, mens jeg var den eneste der kunne styre mig ;0) Hmm..okay, det var faktisk ikke det mest overraskende... det var nok, at jeg havde tre piger (!!!) med i Søstrene Grene og kom kun af med 35 kr. Vildt ik!?


Kl. 17.00 sad vi klar til årets Cirkus Summarum. Jeg vil ikke komme så meget ind på forestillingen, hvis der er nogen af jer der stadig har den til gode, men blot sige, at det var hyggeligt som alle de andre år! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar